I Vejby og Tibirke sogne er der mange sangglade mennesker!

Det er så skønt og meget livsbekræftende at synge sammen, så kom og vær med, når fællessang og hyggeligt samvær er omdrejningspunktet.

SANGEFTERMIDDAG
:
Hver måned, den anden torsdag i måneden er der SANGEFTERMIDDAG. Her medvirker altid en organist og en præst, og både salmebog,
højskolesangbog og løsark kommer på bordet.  Sangeftermiddag er altid fra kl. 14.00 i Sognegården.
Der serveres kaffe og kage - og bage/købe-ind tjansen går på skift hos dem der har lyst til at stå for det.
Det er IKKE et krav, at man vil bage eller andet for at deltage. ALLE er velkomne. Pris 20 kr.

SÅ SYNG DA VEJBY - og omegn!
Den tredje torsdag i måneden kl. 19.00 i Sognegården inviterer kirkernes organist, Michael Bojesen, til 'Så syng da Vejby...'
Hver aften har et tema - og Michael Bojesen har han inviteret en gæst - oftest en lokal - til at vælge og motivere fire af sangene. Der synges stående -
og sangene er fra seneste udgave af Højskolesangbogen. Michael Bojesen accompagnerer sangen og fortæller undervejs om tekster, komponister mm.
I pausen er der kaffe og kage. Gratis.