
03/09/2025 0 Kommentarer
Tak fra Jeanne von Benzon
Tak fra Jeanne von Benzon
# Nyheder

Tak fra Jeanne von Benzon
Søndag d. 31. august var der Afskedsgudstjeneste med Jeanne von Benzon.
Det var en vemodig dag, men også en meget smuk dag, med masser af taknemmelighed, håb og glæde over den tid vi fik!
Sognepræst Jeanne von Benzon holdt sin afskedsgudstjeneste i en fuld Vejby kirke - med dejlig salmesang, skønne orgeltoner og kirkesanger Trine Schousen ledsaget af oboist Mette Termansen, der på smukkeste vis gav os 'Panis Angelicus'.
Ved den efterfølgende reception i Sognegården var der stuvende fuldt og talerækken var lang. Tak for at I var med til at gøre dagen helt speciel
Vi har modtaget disse ord fra Jeanne, som vi har lovet hende at bringe videre:
Kære menighed i Vejby og Tibirke
Når man ophører i et embede, afleverer man både computer og tjenestetelefon og derved forsvinder mange mailadresser og telefonnumre.
Derfor vil jeg gerne, ad denne vej, af hjertet sige en stor tak til alle jer fra menigheden, der mødte op i Vejby kirke den 31. august og fyldte kirken med vidunderlig sang og nærvær og gjorde min afskedsgudstjeneste helt unik.
Tak for de utrolig mange hilsner, blomster og gaver, også fra alle jer, der var forhindret i at komme. Tak for jeres store omsorgsfuldhed, kærlige ord og knus.
Jeg vil virkelig savne jer.
Jeg ønsker fortsat Guds rige fred og velsignelse over jer
Jeanne von Benzon



Kommentarer