12/08/2026 0 Kommentarer
STUDIEKREDS - C.S. Lewis - hans liv og tænkning
STUDIEKREDS - C.S. Lewis - hans liv og tænkning
# Nyheder

STUDIEKREDS - C.S. Lewis - hans liv og tænkning
Studiekreds i C. S. Lewis – hans liv og tænkning
I et samarbejde mellem sognene Ramløse- Annisse og Vejby-Tibirke og de tre præster Helle Møller Jensen, Hans Engelhardt og Ulrik Pilemand bliver der nu mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med forfatteren bag Narnia-fortællingerne.
C. S. Lewis har et stort forfatterskab bag sig som taler ind i vores tid om kristendommens vigtighed for vores kultur og menneskesyn. Lewis startede som ateist men kaldte sig selv med tiden, for den mest modstræbende konvertit. Det skete under indflydelse af en af hans nærmeste venner; Tolkien forfatter til ”Ringenes Herre”.
Så her er noget på spil i kampen mellem det gode og det onde, mellem kristendom og fraværet af samme. Det handler om Europas kultur.
Til at lede studiekredsen med foredrag og oplæg har vi sognepræst på Thurø og redaktør for Det Danske C. S. Lewis Selskab Thomas Aallmann. Thomas har udgivet en biografi om Lewis.
Der vil være kortere tekster til de enkelte aftner. Men man kan møde op uden forudsætninger.
PROGRAM
Tirsdag den 6. okt. Sognegården i Vejby:
C.S. Lewis – Fra Belfast til Oxford, en gennemgang af hans livOnsdag den 4. nov. Sognelængen i Ramløse:
C.S. Lewis – Fra ateist til kristen, en gennemgang af Længslens argumentTirsdag den 8. dec. Sognegården i Vejby:
C.S. Lewis – Fra djævel til engel, en gennemgang er det kosmiske plotTirsdag den 12. jan. Sognegården i Vejby:
C.S. Lewis – Fra den kristne til den efterkristne tid – en gennemgang af Lewis og historienTorsdag den 18. feb. Sognelængen i Ramløse:
C.S. Lewis – Fra ridder til menneskets afskaffelse – en gennemgang af den naturlige lov
Hver mødegang vil der være et let traktement bestående af tapas. Vi mødes fra kl. 18.00 - 20.00.
Der er ingen tilmelding og det er gratis at deltage. Du må dog gerne tilkendegive din interesse og evt. deltagelse til præsterne.
Sognelængen i Ramløse: Frederiksværkvej 132, 3200 Helsinge
Sognegården i Vejby: Kirkebakken 4, 3210 Vejby
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte sognenes præster
Kommentarer