Menighedsmøde - Vejby-Tibirke - Debat og afstemning om sammenlægning af Menighedsråd

Menighedsmøde - Vejby-Tibirke - Debat og afstemning om sammenlægning af Menighedsråd

Menighedsmøde - Vejby-Tibirke - Debat og afstemning om sammenlægning af Menighedsråd

Tirsdag 21. oktober 2025, kl. 19:00

Menighedsmøde 21. okt. kl. 19.00 Sankt Helene Centret, 
Bygmarken 30, 3220 Tisvildeleje

Skal Vejby og Tibirke Menighedsråd lægges sammen?

Gennem årene har begge Menighedsråd haft vanskeligheder ved at få besat pladserne - pt. er Vejby Menighedsråd fuldt besat inkl. 3 stedfortrædere, mens Tibirke kun har besat 4 pladser og ikke har stedfortrædere - men det har været omvendt tidligere. I en tid hvor frivillige ikke ligefrem hænger på træerne, giver dette selvfølgelig anledning til bekymring - også fordi arbejdet i et menighedsråd - udover at være spændende - faktisk er både tidskrævende og omfattende.

Fælles menighedsråd - men bevarelse af de to sogne

Vi er i begge menighedsråd helt enige om at vores to sogne skal bibeholdes. Der er meget identitet knyttet til et sogn - selvom det måske ikke er noget vi taler om, så viser sognetilknytningen sig f.eks. ved livets store begivenheder.  Så det vil vi gerne bevare - det betyder også, at hvis vores to sogne opretter et fælles menighedsråd, er hvert sogn tildelt et bestemt antal pladser i det fælles menigheds-råd. Vejby og Tibirke sogne udgør tilsammen et pastorat, der har fælles præster, fælles organist og kirkesanger, fælles sekretær og fælles regnskabskontor. 

Fordele

  • Større sikkerhed for at der kan rekrutteres et arbejdsdueligt råd
  • Vi forslår 4 - 5 valgte fra hvert sogn. Altså ligestilling af sognene
  • Færre møder. I stedet for 20 møder for præster og sekretær plus fællesmøder og det løse, kan vi nøjes med omk. 10 plus det løse
  • Enklere og mere entydig personaleledelse, der er ens i begge sogne
  • Hjælp til fællesdrift på kirkegårdene
  • En bedre økonomi med enklere administration af de udgifter vi er fælles om.

I vores område findes allerede flere velkendte organisationer, hvor man i fællesskab forsøger at udnytte ressourcerne bedst mulig. Vi kan blandt andet nævne Skt. Helene Skole, Vejby-Tisvilde Fodbold, Vejby-Tibirke Selskabet, Vejby-Tisvilde Fjernvarme - som alle løser fælles opgaver til fælles bedste - det tror vi også et fælles Menighedsråd kan!

---------------------------------------------------------------------------

Tilslutningen til sammenlægning af de to menighedsråd er enstemmig i Vejby, mens der er et mindretal i Tibirke Menighedsråd, der har givet udtryk for at man er uenig i tankerne omkring en sammenlægning.

Mindretallet ser følgende ulemper ved en sammenlægning: 

Vejby og Tibirke menighedsråd har allerede i dag et godt samarbejde, hvor det giver mening i forhold til fx præster, organist, kirkesangere og sekretær, hvor vi deler udgifterne vedr. de tre sidstnævnte. I dagligdagen har vi øje for og søger at indhente stordriftsfordele, hvor det giver mening. 

Men de to kirker er forskellige på nogle områder; fx er Tibirkes maskiner til kirkegården for store til at kunne benyttes i Vejby. Kirkerne og deres menigheder er ligeledes forskellige, hvorfor en sammenlægning af disse ikke giver mening. 

Dette giver sig bl.a. udslag i den historiske og menighedens sammensætning. Dette afspejler sig bl.a. i efterspørgslen af barnedåb, vielser og begravelser. Samarbejdet i Tibirke menighedsråd er i dag effektivt og robust med en hurtig beslutningsgang, og en sammenlægning af de to råd vil kun forlænge mødernes varighed.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed