Gretelyaften / Michael Larsen - Helt i Hegnet

Gretelyaften / Michael Larsen - Helt i Hegnet

Gretelyaften / Michael Larsen - Helt i Hegnet

Tirsdag 5. maj 2026, kl. 19:00
Gretely ved Tibirke kirke, Tibirke Kirkevej, 3220 Tisvildeleje
Michael Larsen - forfatter, journalist og naturfotograf

HELT I HEGNET - illustreret foredrag

Naturforedrag ved forfatter og naturjournalist Michael Larsen

Havørnen er kommet til Tisvilde Hegn. I 2023 blev en rede opdaget, og senest har man i efteråret 2025 kunnet følge - og nyde - ungernes kamp for overlevelse i Holløse Bredning.

Den tidligere redekoordinator i Projekt Ørn under DOF, forfatter og naturfotograf Michael Larsen, som har fulgt de voksne ørne og deres unger tæt i Holløse Bredning, vil fortælle om Nordeuropas største rovfugl, der i Tisvilde Hegn, trods forstyrrelser og menneskelig aktivitet, alligevel har fundet et sted at slå sig ned. I sit arbejde som redekoordinator er Michael kommet endog meget tæt på havørnen, der på mange måder indtager en særstatus blandt rovfuglene, og han har fået et sjældent indblik i de stærke sociale bånd, der knytter ørnene sammen.

Men Tisvilde Hegn er naturligvis meget andet end havørne. Hegnet, der er et af de mest biodiversitetsrige områder i Danmark, huser også silkehaler, sortspætter, isfugle, korsnæb, kronhjorte og koloenormt mange sjældne insekter, og Michael er på udkig efter dem alle. Han følger også det vigtige arbejde med at få bundet de grønne områder i Nordsjælland sammen. Så han farer rundt på kryds og tværs og foreviger, hvad han finder. Lige fra Stængehuse til Søborg Sø. Og han har billederne med.

TILMELDING - efter ‘først til mølle’: 

Lisbeth Nielsen tlf.: 2578 8423 / lisbethnr4@gmail.com

Der kan købes kaffe og kage i pausen for kr. 30 / pers

Om Michael Larsen:

Forfatter, journalist og naturfotograf. Bedst kendt som spændingsforfatter af romaner som Slangen i Sydney og Mordet på øen, men desuden mangeårig naturentusiast. Han står bl.a. bag naturbøgerne Ærøs natur og Rågelejes natur. Først på Ærø og nu i Nordsjælland har han beriget landet med en lang række sjældne arter og har gjort opsigtsvækkende fund af guldhvepse, snyltehvepse, bier og svirrefluer, der er helt nye for Danmark.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed