
05/09/2025 0 Kommentarer
Farvernes landskab - koncert med Duo//AskouAndersen
Farvernes landskab - koncert med Duo//AskouAndersen

Tibirke kirke deltager i Kulturnatten lørdag d. 11. oktober
Som led I kulturnatten afholder Tibirke Kirke koncert lørdag 11. oktober kl. 16. Duo Askou//Andersen - violin og akkordeon - vil bl.a. spille musik fra deres seneste CD-udgivlese, Farvernes Landskab, som indeholder musik til Jens Rosendals tekster, herunder “Du kom med alt det der var dig”.
De to musikere, som kendte Jens Rosendal privat, fortæller undervejs om digteren og der bliver selvfølgelig også lejlighed til at synge med på nogle af de fællessange, der har gjort marskdigteren til folkeeje.
Violinist Hanne Askou og akkordeonist Frode Andersen er begge solistklasseuddannede klassiske musikere med et alsidigt virke i dansk musikliv. Som Duo Askou//Andersen har de arbejdet intenst sammen siden 2010 og spiller årligt 40-50 koncerter sammen i ind- og udland i kirker, musikforeninger, på festivaler mv. Duo Askou // Andersen har sammen skabt et nyt, bredt, afvekslende og alsidigt repertoire, der egner sig til de fleste koncertsteder; kirkerum, koncertsale, festlokaler og udendørsarrangementer. Musikken spænder over mange genrer og over 500 års musikhistorie - fra den tidlige barok og gamle salmer, over folketoner og nordisk folkemusik til nyskreven moderne klassisk musik og tango.
Kommentarer