Studiekreds - Iliaden, Odysséen og Aeneiden - Vestens Store Fortællinger

Studiekreds - Iliaden, Odysséen og Aeneiden - Vestens Store Fortællinger

Studiekreds - Iliaden, Odysséen og Aeneiden - Vestens Store Fortællinger

# Nyheder

Studiekreds - Iliaden, Odysséen og Aeneiden - Vestens Store Fortællinger

Iliaden, Odysséen og Aeneiden



Vestens Store Fortællinger



9 torsdage kl. 19.00-21.30 – 23.september 2021- 31. marts 2022

Træhesten, der indeholder Odysseus og hans mænd, føres ind i Troja. Solen går ned, trojanerne falder i søvn, massakren begynder, resten er historie.

Kunstner: Giovanni Domenico Tiepolo, Den trojanske hests procession i Troja, 1760. National Gallery, London.

Foredragsrække v/ Martin Herbst, forfatter, foredragsholder, rejseleder, rådgiver, teolog fra Kbh. universitet, www.martinherbst.dk   

  • Sted: Sognegården i Vejby, Kirkebakken 4, 3210 Vejby
  • Tid: Torsdage kl: 19.00 - 21.30

Første gang torsdag den 23. september 2021

  • 23. september 2021: Dannelsesparadigmet i Iliaden, Odysséen og Aeneiden
  • 14. oktober 2021: Overblik over Iliaden
  • 11. november 2021: Centrale temaer i Iliaden
  • 2. december2021: Overblik over Odysséen
  • 16. december 2021: Centrale temaer i Odysséen
  • 13. januar 2022: Overblik over Aeneiden
  • 3. februar 2022: Centrale temaer i Aeneiden
  • 3. marts 2022: Centrale temaer i Iliaden, Odysséen og Aeneiden
  • 31. marts 2022: Iliaden, Odysséen, Aeneiden og Den Guddommelige Komedie

Sammen med Biblen udgør Iliaden, Odysséen og Aeneiden den vestlige kulturs grundfortællinger. Hvis den bibelske tradition er kulturens højre ben, er den antikke græske tradition kulturens venstre ben. Man kommer ganske enkelt ikke uden om Iliaden, Odysséen og Aeneiden, hvis man vil forstå, hvad der har formet vores selvforståelse og kultur. Tænk blot på alle de litterære værker, kunstværker og film, der har taget afsæt i dette trekløver, og som stadig gør det!  

Iliaden og Odysséen (8. årh. f.Kr.) er den græske kulturs dannelsesmanualer. Aeneiden (1. årh. f.Kr.) er det romerske riges grundlæggelsesepos. Selvom værkerne er forskellige, er de vævet med fælles tematikker: Hvor kommer vi fra? Hvad er meningen med livet? Hvordan skaber man et godt samfund? Hvilke værdier bør være bestemmende for tilværelsen? Hvilke egenskaber skal karakterisere den gode leder?  

Ligesom man ikke kan forstå vores kultur i fraværet af Iliaden, Odysséen og Aeneiden, er de uomgængelige for en forståelse af kristendommen. På den ene side søsætter værkerne fundamentale eksistentielle og religiøse temaer, der udgjorde forståelseshorisonten for det kristne budskab. På denne måde har værkerne haft en johannesdøberfunktion, der eksempelvis blev bemærket af kirkefædre som Hieronymus og Augustin. På den anden side viste det sig, at værkernes bud på tilværelsens store spørgsmål var mangelfulde, hvad der ikke mindst bliver klart i mødet med kristendommen.  

Lad dig berige af disse grundfortællinger. Oplev hvordan deres tematikker besidder en tidløs aktualitet, der fortsat kan være en kilde til inspiration, indsigt og livsmod.  

Alle er velkommen uanset forkundskaber. Hver aften indledes med et foredrag på en time. Efter pausen er der udveksling og spørgsmål.  

VÆRKER 

Følgende værker vil blive benyttet, som man med fordel kan låne eller anskaffe sig:  

  • Homers Iliade, på dansk af Otto Steen Due, København, Gyldendal, 2002.
  • Homers Odyssé, på dansk af Otto Steen Due, København, Gyldendal, 2002.
  • Vergils Aeneide, på dansk af Otto Steen Due, København, Gyldendal, 2007. 
  •  

Foredragene er et samarbejde mellem sognepræst Ulrik Pilemand /Vejby menighedsråd og Helsingør/Nordsjællands Folkeuniversitet.

 

Pris: 750 kr. pr. person for 9 foredrag.

Tilmelding og betaling til Helsingør Folkeuniversitet, c/o Helsingør Aftenskole.

Via Helsingør Aftenskoles hjemmeside, www.helsingor-aftenskole.dk,  vælger du Folkeuniversitetet. Vælg derefter foredrag, og vælg Vestens store fortællinger. Her kan du tilmelde dig og også betale. Enkelt foredrag kr. 125 – betales ved indgangen, såfremt der er ledige pladser. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed